29.09.2009 Martin Ejvind Arthur Brauner

Den skæve dør er nu åben, derfor ‘Hjertelig velkommen’

VelkommenLastnite kan nu endelig åbne dørene op for den verden vi lever og ånder for. En verden fyldt med postrock, støjrock, folkrock, newfolk, indie, alternative, electro, punk m.m. Vi har valgt at fokusere på de genrer, kunstnere, bands, nyheder som gemmer sig i krogene og under overfladen. Vi har derfor samlet 8 personer som vi mener kan fuldføre denne sides ambitioner om at skabe et univers for musikelskere som os selv. Lastnite består derfor af, Lee Tomas fra Bulls Blood Fountain, Charlie Alexander fra Factory 45, Gordon Jensen fra Livaventura (tidligere medlem af nu opløste Green Concorde), Martin Ejvind Arthur Brauner der tidligere har været arrangengør/booker for Present Aarhus til deres “upcomming aftener” i Ridehuset Århus, Torben Sloth der spiller i et band der er så hemmeligt at ikke engang Lastnite kender til det, Troels Thomsen der har gået hånd i hånd med den amerikanske alternative musikscene i mange år, Jeppe Kruse og Daniel Brock Mikkelsen med deres enorme kenskab til electro og skæve beats.

Bag navnet Lastnite gemmer der sig ikke mindre end en ambition om at været opdateret og allerede klar med anmeldelsen dagen efter, og derfor navnet “Last night” (Stavelsen Lastnite, er taget fra Strokes nummeret Last nite.) Nu må du selvfølgelig ikke tro at vi i vores brandert går direkte hjem og taster anmeldelsen ind, så opdateret bliver vi nok heller ikke. Indlæggene vi poster på Lastnite.dk vil være hvad vi føler er spændende og interessant, – både for jer og for os selv.

Igen, velkommen – håber at I vil finde nyheder, anmeldelser, anbefalinger som I finder interessante og åbner nye døre for jer som de har gjort for os.

Stor tak til Aarfing.dk for programmering, tak til Kimblim.dk for opsætning af mails, – og tak til GarageDesign for design/grafik.

Med venlig hilsen

Lastnite.dk

Bookmark and Share

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Smid en kommentar