12.12.2009 Troels Worm Thomsen

Fra min pladespiller til din pladespiller: Atlas Sound – Shelia

logosEn sang har sat sig grundigt fast i min pladespiller og i min vinterhjerne. Nummeret hedder Shelia og er fra Atlas Sounds seneste album Logos. Klik her for at høre hvad jeg snakker om.

Det er det sidste nummer på side A. Det er 3 minutter og 32 sekunder langt. Det er indspillet i maj 2009, og nu klistrer det sig til mit anlæg på den mest stædige måde.

Bag aliasset Atlas Sound gemmer sig den meget spinkle fyr Bradford Cox, som også pryder albummets cover. Bradford er ligeledes frontmand i Deerhunter, men medvirker også på andre artisters albums i flæng. Fornyeligt på Karen O And The Kids album til Where The Wild Things Are.

Nå tilbage til nummeret. Det hedder som sagt Shelia. Teksten er kort og handler om livslang kærlighed til døden skiller. Det lyder som noget fra Grundtvigs salme Det Er Så Yndigt At Følges Ad, men her er der tale om et lille skramlet popnummer, som kærligt behandler dette livets store tema.

Videoen er vidst en fanvideo så lyt blot til nummeret, medmindre du er nede med surfing. God søndag.

Bookmark and Share

Tags: , ,

9 kommentarer til “Fra min pladespiller til din pladespiller: Atlas Sound – Shelia”

  1. Peter siger:

    Hvilken pladespiller er du i besiddelse af?
    Er selv ganske bidt af Logos-albummet.
    Fin, fin anbefaling.

  2. Super fedt nummer Troels, thumbs up. @Peter: Jeg har en Technies SL-1410. Hvilken pladespiller er du selv i besiddelse af? Og Troels?

  3. Troels Thomsen siger:

    Min er grøn. Tror den hedder Projekt, men gad vildt godt have en der er lidt bedre. Problemet med min er, at den er meget bevægelsesfølsom. Hvis man fx bare laver et lille hop af begejstring til en plade, så hakker skidtet.
    Det er træls.
    Til Braun: Kører pick-up’en selv ind på din, når man starter den, eller er den manuel? Måske jeg skulle prøve det der Technics. Har også set en NAD, som ser ret fin ud. Hør min bøn julemand!

  4. Troels Thomsen siger:

    Og til Peter: Kender du de tidligere albums med Atlas Sound? Jeg har nemlig kun et par numre på min I-Pod af de gamle.

  5. Peter siger:

    @Martin. Pt. har jeg ingen fuld funktionel pladespiller, desværre. Så benytter mig af min fars ældre B&O anlæg og pladspiller.
    Kan du anbefale 1410′eren? Har overvejet 1210′eren eller en Rega P3, men juletiden har taget hårdt på økonomien. Nu må vi hvad tiden bringer.

    @Troels. Nej, det gør jeg ikke. Det tætteste jeg kommer er nok Deerhunter, som Bradford Cox jo også er en del af. Ved dog ikke hvilket af de to bands jeg foretrækker.

  6. Jeg skal faktisk ud og have en ny pladespiller meget snart, der er en løs forbindelse et eller andet sted. Ellers kan jeg godt anbefale en Technies SL-1410. Gammel og smuk som en i helvede, og pickuppen kan selv Troels.

  7. Christian siger:

    Hej Troels.
    Du kan komme hjem til mig og høre “Let the Blind lead thoose who can see but cannot feel” på vinyl.

    Den er FEEED!
    (I andre må også gerne komme med, men jeg kender jer ikke)

    Hilsen Thomasen

  8. Troels Worm Thomsen siger:

    Det vil jeg meget gerne Christian!

    Så tager jeg en stak lp’er med

  9. Christian siger:

    Det er en aftale!

Smid en kommentar