08.02.2010 Martin Ejvind Arthur Brauner

Forelsket på en mandag…

De sidste mange dage har jeg ikke tændt mit iTunes, men lyttet til Mojave 3 direkte gennem deres Myspace profil. Grunden er at jeg på mit arbejde ikke har alle deres album liggende. (Sidder 8 timer dagligt med ørerbøffer på foran min Mac og designer hjemmesider m.m.). Idag, mandag skulle Mojave 3 så igen have spilletid via deres Myspace, meeeen shuffle funktionen var ude af drift, “ØV!”. Lysten til at tænde iTunes kom stadig ikke, så hvad skulle mine ører så beriges med idag via Myspace? Jeg besluttede mig for at finde ud af hvem Mojave 3 havde som top friends? På denne måde har jeg fundet mange fantastiske kunstnere; bl.a. Vetiver gennem Devendra Banharts Myspace profil i tidernes morgen. Og lige netop Vetiver har fået en stor plads i mit hjerte og er uden tvivl et af mine yndlingsbands. Nå, nok om det.

Jeg søgte lidt, og faldt så over det band der idag skulle have mit klik, The Moon Upstairs. Det klik fik mit hjerte og smil til at rulle en extra gang, – den rigtige vej vel at mærke. Første nummer jeg satte på var The Fear is Everyone’s, og da sitaren satte ind, satte forelskelsen også ind – og så på en mandag. Dette nummer er fantastisk og jeg kom straks til at tænke på The Beatles’ syrede numre der var stærkt inspireret af deres LSD trips i Indien. De andre numre The Moon Upstairs har liggende er også en syret form for folkrock, – dog uden sitar, men stadig super lækkert. Så hvis du ønsker en mandagsforelskelse skal du slå et smut forbi deres Myspace.

The Moon Upstairs‘ Myspace profil
Mojave 3‘ Myspace profil
Beatles – Within You, Without You

Bookmark and Share

Tags: , , , , , , ,

Smid en kommentar