Rolling Stone har kaldt Mason Jennings en af de bedste akustisk baserede singer-songwriters du aldrig har hørt om -- og Blood of Man sætter en tyk streg under det udsagn. Ikke nok med at det faktisk er Mason Jennings’ 8. album, uden at det har givet anledning til det helt store postyr -- men det er såmænd også et ganske glimrende et af slagsen.
Blood of Man er som forgængeren In the Ever udgivet på Jack Johnsons Brushfire Records, men læg blot de bange anelser til side, for Mason Jennings maner hurtigt og effektivt the ghost of Peter Pedal til jorden. Mason Jennings har, ifølge mennesker mere velbevandrede i hans tidligere udgivelser end jeg, leveret sit mest upolerede udspil til dato og den skramlede folk-rock, der sætter tonen fra start, er dominerende for pladen og giver ikke mange associationer til Roskilde-aktuelle Johnson.
Mason Jennings spiller selv alle instrumenter på pladen og holder generelt tonen mørk og lader teksterne kredse om alvorlige emner, hvor hævn, tab, tvivl og svigt er blandt temaerne -- dog med lidt varierende held. Black Wind Blowing fungerer godt som en bestialsk beretning om mord og hævn mellem brødre, ligesom den lidt ‘letbenede’ melodi i Pittsburgh står i fin kontrast til en tekst, der er en hverdagsfortælling om overdoser og selvmordsforsøg fortalt af en teenager. Til gengæld bliver det alt for sentimentalt for min smag i en sang som The Field, om en forælder der har mistet en søn i et af de engagementer USA pt. har i Mellemøsten (et emne der nok har en anden klangbund i USA, om end der jo desværre er rigeligt med forældre i DK, der har oplevelsen inde på livet).
Pladen mister pusten en smule på den sidste halvdel og overordnet fungerer det bedst, når lyden holdes i den upolerede skala, mens det godt kan blive lidt mindre interessant, når Jennings bliver mere straight (og faktisk tenderende til det irriterende i en sang som Sunlight).
Men det er alt i alt en rigtig fin plade, der så ganske afgjort har sine små perler -- jeg har i hvert fald ikke hørt den for sidste gang. Start med at tjekke Ain’t No Friend of Mine her nederst, der er et af pladens mere lige-ud-ad-landevejen rockede numre.











