Daniel Johnston vender nu tilbage til Danmark for at give koncert på Vega 10. april 2010. Og denne gang har jeg allerede nu sikret mig en af de eftertragtede billetter. Johnston spillede to totalt udsolgte VEGA-koncerter i 2008, og han overraskede ligeledes på Roskilde festival.
Som et af USAs mest gådefulde pop-fænomener og hyldet som en amerikansk original, er Johnston en kult-helt blandt mange musikere. En lang række af dem har lavet cover-versioner af hans sange, heriblandt Wilco, Sonic Youth, Tv On the Radio, M. Ward, Flaming Lips, Tom Waits, m.fl. Prisen for dette unikke show ligger i den dyre ende, men pengene er helt sikkert givet godt ud.
Daniel Johnston -- Beam Me Up Daniel
Support: Tommigun (B)
Spillested: Vega, København
Dato: 10.04.2010, kl.: 20:00
Pris: 270,00
(Desuden vil der være en udstilling med Daniel Johnstons kunstværker.)

Daniel Johnston:
Daniel Dale Johnston blev født den 22. januar 1961, og er en amerikansk sanger, sangskriver, musiker og kunstner. Johnston er blevet diagnosticeret med bipolar lidelsen, også kendt som manio-depressiv. Det siges at hans sygdom er blevet forværret gennem hans brug af stoffer som LSD (red. D-lysergsyrediethylamid). Jeg stiftede selv bekendskab med Daniel Johnston gennem min store fascination af Kurt Cobain (Nirvana), der på det nedenstående billede bar en t-shirt med teksten “Hi How Are You?” -- The Unfinished Album. Denne t-shirt er selvfølgelig at finde i mit skab, og mon ikke at den skal vises frem på Vega den 10. april.

Musikeren Daniel Johnston:
Johnstons musikalske berømmelse startede for alvor da han flyttede til Austin, Texas. Han begyndte her at tiltrække sig opmærksomhed fra den lokale presse pga. hans vane med at uddele egne kassettebånd til mennesker han mødte. I 1985 medvirkede han så i MTV-programmet The Cutting Edge sammen med en flok lokale musikere fra Austin. Og senere på året optrådte han på Woodshock festivalen, hvor han også blev omtalt i den korte dokumentarfilm; “Woodshock 1985″.
I 1988 besøgte Johnston New York hvor han begyndte på det, der senere skulle vise sig at blive hans banebrydende arbejde, nemlig “1990″. Sammen med produceren Kramer udgav de dette album på Shimmy-Disc label, som den dag idag også indeholder nogle af de største hits så som “True Love Will Find You in The End”, “Devil Town” og “Do not play cards with Satan”. Disse var de første erfaringer med professionelle optagelser, da Johnston jo før havde optaget alt sit materiale på kassettebånd derhjemme. Dog under optagelserne til “1990″ blev Johnstons mentale tilstand forværret yderligere. Hans fysiske og psykiske tilstand på dette tidspunkt danner derfor også rammen om den prisbelønnede dokumentarfilm af Jeff Feuerzeig “The Devil and Daniel Johnston” som senere udkom.
Selvom Daniel Johnston på dette tidspunkt boede på et psykiatrisk hospital, steg interessen for ham yderligere da vores allesammen Kurt Cobain viste sig i t-shirten “Hi, How Are You” som jo var titlen på et Daniel Johnston album.
I 2004 udkom dobbelt-albummet “The Late Great Daniel Johnston: Discovered Covered”. Og på første skive finder du bl.a. Jad Fair, Eels, Bright Eyes, Calvin Johnson, Beck, Death Cab for Cutie, Sparklehorse, Mercury Rev, The Flaming Lips og Tom Waits som alle laver covers af sange skrevet af Johnston. På den anden skive finder du Johnstons egne originale indspilninger.
I 2005 kontaktede det Texas-baserede teater, Infernal Bridegroom Productions Johnston for at lave en rock-opera sammen med ham. Og senere på året udkom både en hollandsk dokumentar og dokumentaren The Devil and Daniel Johnston. Sidstnævnte som er Jeff Feuerzeig’s dokumentarfilm, var fire år undervejs og samler op på de adskillige optagelser og materialer Johnston havde produceret gennem årene. Filmen vandt stor ros og modtog “The Director’s Award” i 2005 på Sundance Film Festival.
I 2006 udgav Johnston selv “Welcome to my world” på sit eget selskab Eternal Yip Eye Music. Gennem de næste par år turneer Johnston over hele verden, og fortsætter med at tiltrække pressens opmærksomhed. Den 31. januar 2009 gæster Daniel Johnston, ‘The Swell Season’ med sangen “Life in Vain”. Hans seneste album, “Is and Always Was”, blev udgivet den 6. oktober 2009 på Eternal Yip Eye Music.
Og det blev for nylig annonceret at Daniel er blevet valgt af Matt Groening til at optræde til “All Tomorrow’s Parties festival” maj 2010 i Minehead, England.
Kunstneren Daniel Johnston:
Johnston’s arbejde består ofte af mareridtsagtige blandinger af tegneserie billeder og “statements” tegnet på pair med blyant. Karakterer som “Casper the Friendly Ghost” og “Captain America” sidder ofte side om side med hans egne kreationer. Johnston har også produceret mere detaljeret arbejde, herunder skitser og vandmalerier. Hans kunst har været udstillet på gallerier i hele verden, herunder, London Aquarium Galleri og New York’s Clementine Galleri. I øjeblikket er hans arbejde udstillet på “The Museum of Love” på Verge Galleri i Sacramento, Californien. Johnston skabte en bemærkelsesværdig Austin-milepæl i 1993, da han malede et vægmaleri af “Hi, How Are You?” frøen (også kendt som “Jeremiah the Innocent”) på hjørnet af 21st og Guadalupe. Lokalbefolkning har med held forsøgt at bevare billedet på væggen, da bygningen efterfølgende skiftede ejer til Baja Fresh restauranten, og senere til en sushi restaurant kaldet Crave. I foråret 2008 blev en “Jeremiah the Innocent” samlerobjekt figur blev udgivet i begrænset oplag i fire forskellige farver.
Hvis denne lille introduktion af Daniel Johnston har fanget din interesse skal du ikke vente mange minutter med at købe din billet til hans koncert på Vega. Vi ses!!!
Fuld længde album:
- Songs of Pain (Stress Records, kassette 1981)
- Don’t Be Scared (Stress Records, kassette, 1982)
- The What of Whom (Stress Records kassette, 1982)
- More Songs of Pain (Stress Records, kassette, 1983)
- Yip/Jump Music (Stress Records, kassette, 1983; CD på Homestead, 1989)
- Hi, How Are You (Stress Records, kassette, 1983; på Homestead, 1989)
- Retired Boxer (Stress Records, kassette, 1984)
- Respect (Stress Records kassette, 1985; 10″ på Spain’s Munster label)
- Continued Story with Texas Instruments (Stress Records, kassette, 1985; genudgivet på Hi, How Are You på Homestead, 1989)
- A Texas Trip (Caroline Records, 2 sange, 1987)
- Merry Christmas (Stress Records, kassette, 1988)
- Live at South by Southwest (Stress Records, kassette, 1990) 1990
- (Shimmy Disc, 1990)
- Artistic Vice (Shimmy Disc, 1991)
- Frankenstein Love (Optaget live i 1992 (Stress Records, kassette, 2000)
- Fun (Atlantic, 1994)
- Why Me? optaget live på Volksbühne i Berlin, 6. juni 1999 (Trikont, 2000)
- Rejected Unknown (Gammon Records/Pickled Egg Records, 2001)
- Fear Yourself with Mark Linkous (Gammon Records (USA), Sketchbook Records (UK og Europe), 2003)
- Freak Brain (Sympathy, 2005) Lost and Found (Sketchbook Records, UK og Europe, 2006)
- Is and Always Was (Eternal Yip Eye Music, 2009)












[...] Læs tidligere indlæg om Daniel Johnston [...]
Hey en rigtig god artikel og min opmærksomhed er i den grad fanget! Han mangler i min musikalske opdragelse. God koncert lørdag…
[...] Læs mere om Daniel Johnston her [...]