Lån online og økonomi

Sådan vælger du den rette løbetid på dit lån

Løbetiden på dit lån er kort fortalt, hvor lang tid afbetalingen af lånet løber. Hvor lang løbetiden er på et lån, afhænger meget af hvilken type lån der er tale om. Et boliglån kan sagtens have en løbetid på op til 30 år, mens et forbrugslån typisk har en noget lavere løbetid, der strækker sig fra få måneder og op til omkring 9 år. Her i artiklen får du en række gode råd til, hvordan du vælger den rigtige løbetid på dit lån. Vi kommer primært ind på løbetiden på forbrugslån.

Brug låneberegneren på udbyderens hjemmeside

Langt de fleste online låneudbydere har en fin låneberegner på deres hjemmeside. Her kan du se, hvordan et låneeksempel påvirkes ud fra lånebeløb og løbetid. Vær opmærksom på at det eksempel der vises, som regel ikke er lig det lånetilbud, du kan blive tilbudt. Dit personlige lånetilbud udregnes nemlig på baggrund af din kreditvurdering og ansøgning, hvor udbyderen blandt andet kigger på din alder, din indkomst, gæld og boligforhold. Trods det så kan en låneberegner være rigtig fin til at se, hvordan omkostningerne for et lån i forskellige prisklasser cirka er.

Hvordan påvirker løbetiden et lån?

Jo længere løbetid du vælger på et lån, jo højere vil omkostningerne til lånet som regel også være. En længere løbetid betyder nemlig også flere renter og gebyrer, der skal betales. Samtidig så vil det månedlige afdrag typisk falde, jo længere løbetid du vælger på et lån. Du afdrager altså mindre, og det betyder, at de tilskrevede renter også for det meste bliver højere.

Selvom det kan være fristende at vælge en kort løbetid, fordi det ganske simpelt gør lånet billigere, så er det ikke altid den rigtige løsning. Løbetiden skal nemlig også tilpasses din økonomi, så du ikke betaler mere, end du har penge til. For at undgå det, skal du altid lægge et budget, før du låner penge. For nogle vil det være en bedre idé at vælge en lidt længere løbetid, så der ikke skal afdrages så meget om måneden.

Brug din sunde fornuft

Nu er du blevet klogere på, hvordan løbetiden kan påvirke omkostningerne ved et lån. Det handler i høj grad også om at bruge sin sunde fornuft. Når du modtager en låneaftale, kan du sort på hvidt se, hvor dyrt lånet bliver. Her er det vigtigt, at du bruger din sunde fornuft, så du ikke underskriver en aftale på et lån, der er dyrere, end du kan betale.